fredag den 11. januar 2013

The Hunger Games

Juhuu, mit første rigtige blogindlæg og det skal handle om The Hunger Games!

Jeg havde helt og aldeles fuldstændig aftalt med mig selv, at jeg ikke magtede endnu en ungdomshype - herunder The Hunger Games og Twilight, men som min ryggrad nu ville det, så endte jeg alligevel med at ryge på Hunger Games. Jeg fortryder det ikke. For helvede, nogle spændende bøger. Jeg startede med at købe den første bog til "juleferien" (det vil sige julens tre, søde helligdage), fordi jeg var gået lidt død i den nye Rowling og havde fået at vide at de var spændende. Og det skal jeg fandme love for at den var. Jeg slap den ikke før klokken fem om natten, hvor jeg virkelig blev nødt til at sove.

Det er ikke fordi jeg synes de er helt vildt godt skrevet og jeg kan virkelig ikke snuppe Katniss, men for helvede, hvor er de spændende. Jeg var klistret fast til dem og synes dårligt nok at have tålmodighed til at læse alle ordene, fordi jeg bare måtte vide, hvad der skete og hvad der så skete. Djeez. Det skal også lige nævnes at Peeta totalt gør op for alt det, Katniss gør irriterende. Jeg boycrusher for vildt på ham. Naw.


Fik jeg nævnt, at det var ulideligt at vente helt til "juleferien" var slut med at købe Catching Fire?

Til dem, der ikke allerede har læst dem: læs dem (på engelsk). For pokker et fantastisk plot, univers og hvilken spænding dog. Åhr, lortebøger. Der er ikke flere nu. Jeg må glæde mig til at se Catching Fire i biografen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar