onsdag den 19. juni 2013

Jakob Ejersbo

Planlagt indlæg

Det smerter min indre fangirl, at jeg aldrig vil komme til at møde denne mand og fortælle ham, hvor meget hans bøger har gjort for min læseglæde. Det smerter min læseglæde, at jeg kun har Liberty tilbage, som jeg både glæder mig usigeligt meget til at læse og samtidig bliver ved med at udskyde, fordi at jeg føler den skal læses helt rigtigt. Ikke bare hastes igennem, for at få den læst, som de fleste bøger jeg læser lige i øjeblikket desværre gør. Jeg vil læse alle hans andre bøger først og slutte af med den sidste. Virkelig nyde den.

Til gengæld har jeg fundet glæde i de få ting, der eksisterer med ham på Youtube. Små videoer og klip, hvor han snakker om sine værker. Utroligt, så sentimental man dog kan blive.



Jakob Ejersbo var den første forfatter (udover Rowling, Kaaberbøl og alle ungdomsforfatterne), som jeg for alvor blev vild med. Jeg læste Nordkraft, da jeg var en 14-15-16 år gammel og selvom jeg synes at den var svær, især Allans historie i midten, så kom jeg igennem den og var helt vild med hans barske, realistiske syn på verden, samt hans skildring af samfundets lavere lag - noget jeg aldrig før havde skænket en tanke. Den rådne ungdom, det evige misbrug og den konstante dårlige samvittighed kravlede dybt ind i mig og lever der stadig, velnæret af alle de andre bøger, jeg siden har fundet om disse emner og som jeg stædigt favoriserer over alt det lyserøde. Det virkelige, usentimentale. Det er smukt. Jeg har fundet en bid af det, Jakob Ejersbo beskriver i Jonas T. Bengtssons værk, Et Eventyr og har også købt Submarino, som desværre er blevet spoleret af, at jeg har set filmen, men ikke desto mindre, så glæder jeg mig til at læse den. Og jeg glæder mig til at genlæse Ejersbo.

1 kommentar:

  1. Normalt synes jeg også, at det 'usentimentale' rangerer højere end det lyserøde. Men jeg blev desværre aldrig rigtig vild med Ejersbo. Nordkraft brød jeg mig ikke om, og Afrika-triologien blev ødelagt af al for megen hype, selv om jeg dog meget bedre kan lide dem end Nordkraft. Men nogen helt bliver han aldrig for mig.

    Når det så er sagt, så synes jeg det er et skønt indlæg - din kærlighed til ham brænder virkelig igennem, og uanset hvem forfatteren er synes jeg det er så smukt, når man virkelig kan fornemme en passioneret læser! Håber du får nydt Liberty :)!

    SvarSlet