torsdag den 6. juni 2013

Læsevaner


Hej igen. Skulle man mon lige prøve at få sving i bloggen?

Jeg har tyvstjålet denne fra den fantastiske blogger, Michella Tora.

Hvad læser du lige nu? Inferno af Dan Brown, Brun mands byrde af Hassan Preisler og Naiv.Super af Erlend Loe
Hvor mange bøger læser du af gangen? Jeg prøver at holde det til max 3 bøger, men det sker at der sniger sig en fjerde ind af og til eller at jeg måske er dygtig nok til at holde det nede på 2.
Hvor læser du? På arbejdet i min frokostpause/kaffepause eller derhjemme i sofaen. Hvis jeg endelig rejser med offentlig transport, så er det klart min yndlingssted til at læse en bog. Nårh ja, og så er jeg også en af dem, der læser på lokummet.
Hvornår læser du? Når jeg har fri (selvfølgelig) 
Hører du musik, imens du læser? Det sker, især når jeg læser i toget/bussen. Jeg har ikke nogen præferencer, det er fint både med og uden. 
Spiser du, imens du læser? Ja, både til frokosten og til morgenmaden. Aftensmaden, hvis jeg er for doven til at smække noget i fjollekassen.
Læser du kapitler færdige, eller stopper du hvor som helst? Jeg vil helst som minimum læse til et afsnit, men af og til så må jeg stoppe midt på siden, fordi min pause er slut eller der er noget andet presserende. 
Hvor hurtigt læser du? Relativt hurtigt. Det kommer an på sværhedsgraden.

Hvilken bog udsætter du hele tiden? Den Store Gatsby er den eneste jeg rigtigt udsætter lige nu. Jeg vil simpelthen gerne læse den inden jeg ser filmen, men har købt den version med forord af Hanne Vibeke Holst og hold nu kæft, det er langt. Behøver man at læse det hele?
Hvilken genre læser du mest? Socialrealisme, er jeg ganske sikker på, at jeg fik at vide at det hed, hvilket selvfølgelig dækker meget, men det er den genre jeg altid vender tilbage til. Foregående i Danmark. 
Hvilken genre ville du gerne læse mere af? Klassikere, science fiction, gys og fantasy. 
Hvilken kommende bogudgivelse glæder du dig mest til? Jeg glæder mig til den tredje og sidste i Divergent-serien, trods at jeg endnu ikke har læst toeren. Derudover glæder jeg mig til paperbackudgaven af The Casual Vacancy og den nye engelske udgave af Harry Potter, men det er egentlig kun fordi at jeg samler på dem. 

Hvor køber du bøger? Bog & idé
Hvilket format køber du bøger i? Jeg vil allerhelst have paperbackbøger, fordi at de ser så hyggelige ud, når de er blevet læst og nussede, men er bogen kommet i indbundet, hæftet, hardback, så tager jeg selvfølgelig den. Jeg bryder mig til gengæld ikke om pocketbøger med lillebitte skrift. Det er simpelthen for uoverskueligt.
Har du en e-bogslæser? NEJ!
Hvordan er dine bogreoler organiseret? Mine bøger står i alfabetisk orden, med en hylde nederst til mine skrammelbøger, som jeg betragter som fejlkøb og ikke helt ved, hvad jeg skal stille op med. Harry Potter og Jakob Ejersbo har særlige pladser rundt omkring på mit værelse og bliver ligeså meget brugt som pynteobjekter.
Hvordan behandler du dine bøger? Haha. Jeg er sgu ikke god ved dem, men det er rotterne heller ikke, når de får fat i dem.
Æselører eller bogmærke? Bogmærke.

Hvilken fiktiv karakter identificerer du dig mest med? Charlie fra The perks of being a wallflower.
Hvilket fiktivt univers vil du helst befinde dig i? Harry Potters.
Hvad er din yndlingsbog? Harry Potter, har en ganske særlig plads i mit hjerte. Fuga, Verden ifølge Garp, Nordkraft, Hunger Games og The perks of being a wallflower er også blandt mine favoritter.
Hvad er dit yndlingscitat? Det skifter. I længere tid har det været et jeg faldt over i The gothic tales of the Marquis de Sade:  
Happiness is an abstraction, it is a product of the imagination, it is a way of being moved,
which depends entirely on our way of seeing and feeling.

Hvad er din yndlings bogfilmatisering? The perks of being a wallflower er den jeg for nyligt har været meget begejstret for.
Hvilken bog elsker du – som alle andre hader? Rend mig i traditionerne. Jeg vil ikke sige, at alle andre hader den, men jeg genlæste den i forbindelse med et skoleophold, hvor vi skulle diskutere den og jeg lod til at være en af de eneste i klassen, der rent faktisk havde nydt den. Det skuffede mig lidt - den er simpelthen fantastisk. 
Hvilken bog elsker alle – som du hader? Tæller Fifty Shades? Lortebog. 
Hvilken bog har (for nylig) efterladt dig søvnløs? Jeg læste Hunger Games over jul og nytår. Det var svært.
Hvilken bog har (for nylig) skuffet dig? Dan Browns Inferno. Han fik mig næsten overbevist om, at han havde lavet et helt nyt plot, men kan se på det hele, at det var ønsketænkning.
Hvilke bøger har efterladt et særligt indtryk på dig? Et Eventyr af Jonas T. Bengtsson. Den var så realistisk og så forfærdelig på samme tid. Jeg kan heller ikke helt få Waldemar fra Døden kører Audi eller Emma fra Madame Bovary ud af min hukommelse, men det er også bøger jeg næsten lige har færdiggjort. Mange af de bøger jeg har læst for nyligt har efterladt et indtryk, men det er jo bestemt ikke noget at klage over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar