mandag den 8. juli 2013

Brun mands byrde

"Endelig ved jeg, hvad der foregår inde i en stille mand, for jeg har ikke mange ord tilbage, og når de kommer ud, de får ord, jeg har, så stiller de sig op og poserer krukket og tager sig selv alt for alvorligt, og når jeg gør dem opmærksom på det, så bliver de sure på mig og afviser mig og siger til mig, at jeg må tage mig sammen, og jeg må spille min rolle her i livet, og kan bare læne mig tilbage og overlade ansvaret til andre (...)"

Brun mands byrde
Hassan Preisler
1. juni 2013 - Lindhardt & Ringhof
219 sider
9788711387412
249,95 hos Bog & idé

Det ville være synd at sige, at jeg ligefrem har slugt Brun mands byrde - endnu mere synd at sige, at grunden ligger i, at bogen er tung eller kedelig. Det er den ikke. Jeg har faktisk været længe om det, fordi at den er så fantastisk, at jeg ikke kunne få mig selv til at læse den færdig i ét hug.

Brun mands byrde handler overordnet om, hvordan det er at bo i Danmark og hverken have lys hud eller lyst hår. Hvordan det er, at sidde i en metro og føle, at alle kigger på en og er bange for, at man har en selvmordsbombe skjult i tasken, for derefter at blive helt paranoid over, om man nu også har sådan en eller om man burde og hvem der nu egentlig er forkert på den i det her land.

"Det begynder foran spejlet, det hele. Når man skal møde sin skaber, skal man være nybarberet, det ved jeg, for jeg har set på billeder i sort-hvid fra overvågningskameraer på gader og trapper og stationer i London, og bombemændene fra Leeds var nybarberede, da de bar deres rygsække med kunstgødning ned i undergrunden og ind i busserne, og de ligner mig, de drenge, i deres jeans og sweatre og magelige sko. "Ud fra hvilke krav valgte du de sko den morgen?" tænker jeg og ser ned på mine fødder."
Som det også ses i ovenstående citat, der er taget fra bogen forreste 'flap', så er Preisler ikke udpræget begejstret for at begrænse sine sætninger med noget så sindssygt som et punktum, hvilket er utroligt irriterende, når man læser de første par sider. Jeg blev næsten helt forpustet af alt det 'og' og alle de manglende punktummer, men efterhånden som jeg fandt hans rytme var punktummer virkelig heller ikke nødvendige. Brun mands byrde er uden tvivl anderledes i sin komposition og jeg nød det til fulde. Jeg nød alle hans mærkelige iagtagelser, hans mange rejser, der er kastet ind på må og få mellem Danmarks trivialiteter og den tydelige selvbiografiske tone, der præger hele historien - for når man først er kommet i gang med Brun mands byrde, så vil man også gerne vide, hvem pokker ham Preisler egentlig er.

Det er længe siden, at jeg har nydt en bog i samme grad som denne og hvis jeg skal give den stjerner, hjerter, telte, bøger, trekanter eller andre former for rating, så skal den have det højeste, som jeg overhovedet kan komme til at give den. Lad dig ikke narre af, at du tror du er træt af indvandrerdebatten - Brun mands byrde sætter perspektiv på tingene og det er jeg Preisler taknemmelig for.

3 kommentarer:

  1. Den anmeldelse er jeg rigtig glad for at læse! Havde afskrevet bogen helt, men tror da vist alligevel man skal se lidt nærmere på den :)

    SvarSlet
  2. Jeg har hørt så meget godt om den her bog. Og jeg vil så, så, så gerne læse den.

    SvarSlet
  3. Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor god den er ^^

    SvarSlet