onsdag den 10. juli 2013

Coraline

"Og nu, tolv år senere, er jeg begyndt at møde kvinder, der fortæller, at Coraline hjalp dem igennem svære perioder i deres liv. At de tænkte på Coraline, når de blev bange, og så alligevel gjorde det rigtige."

Coraline
Neil Gaiman
Høst & Søn, 2013 (udgaven på billedet)
9788763827942
199,95 hos Bog & idé

Coraline er et magisk eventyr om en lille pige, der på tarveligste vis lærer, hvordan hun må se sin frygt i øjnene og stå på egne ben. Mere vil jeg ikke introducere den med, da jeg bestemt mener at det er en lille bog, som man vil være glad for at læse selv. Den er spændende, absurd og yderst lærerig, når man læser lidt mellem linjerne.

Gaiman veksler imellem det barnlige, det naive, det uhyggelige og det decideret groteske i dette eventyr, der i første omgang blev skrevet til hans datter og senere færdiggjort til hans yngre datter. Coraline kommer ud for mange uhyrligheder, der for de yngre læsere sikkert vil virke mere uskyldige end de gør for det mere modne publikum. For eksempel, så tror jeg ikke at min 9-årige lillesøster ville være ligeså forarget over sjæleløse børn i et kosteskab, som jeg blev. Blandingen af magi og realisme gjorde det svært for mig at skelne imellem de forskellige verdener, men hver eneste gang jeg kom i tvivl, dukkede der alligevel noget op der beviste, at vi stadig befandt os i en verden, hvor den anden mor kan få alt til at ske. Jeg er lidt usikker på, hvad jeg helt præcist synes om den, for den overraskede mig virkelig på mange forskellige kanter. Jeg var underholdt og jeg begyndte langsomt at holde både af Coraline og den sorte kat - dog ligger genren et stykke fra, hvad jeg plejer at læse og det kunne tydeligt mærkes på hvor lang tid det tog mig, at finde ud af, hvor historien gerne ville hen. Jeg tror helt sikkert, at det er en bog der skal genlæses for sit fulde potentiale - i hvert fald for mit vedkommende.
"Og så sagde han, at det slet ikke var modigt af ham at blive stående og blive stukket, sagde Coraline til katten. Det var ikke modigt, fordi han ikke var bange: Det var det eneste, han kunne gøre. Men at gå tilbage igen for at hente sine briller, når han vidste, at hvepsene var der, det var modigt. For da var han virkelig bange."

2 kommentarer:

  1. Det er lidt pudsigt, du nævner det med forargelse og chok. Gaiman har selv fortalt, at voksne ofte læser "Coraline" som en gyserhistorie, hvorimod børn mere betragter det som en eventyrsfærd. Og det er måske rigtigt nok; måske opfatter man billederne en anelse stærkere, når man har større forståelse for, hvilke rædsler de gemmer på.

    Jeg holdte også enormt meget af Coraline og hendes sorte kat. Det er virkelig en enestående fortælling, og jeg synes, det er fantastisk at børnehistorier også kan gemme på lidt mørke indimellem.

    SvarSlet
  2. Model-rotte :D Love it.

    P.S. Pæn pude.

    SvarSlet