lørdag den 20. juli 2013

Døden kører Audi

Planlagt indlæg


Døden kører Audi
Kristian Bang Foss
Gyldendal, 2012
9788702130744
99,95 hos Bog & idé

For nogle måneder siden læste jeg Døden kører Audi i forbindelse med mit første skoleophold på handelsfagskolen i Odder. Den stod på vores pensumliste sammen med Rend mig i traditionerne og Fifty Shades of Grey og var dermed faktisk den eneste bog jeg ikke havde læst i forvejen. Egentlig var det lidt skuffende, at jeg kun fik lov at udvide min horisont med én bog, men til gengæld var det fantastisk at opdage en ganske god bog, som jeg aldrig selv ville have taget initiativ til at læse - så helt skidt var det ikke.

Døden kører Audi handler om Asger, der på sørgeligste vis mister sit job og må overgive sig til arbejdsløshedens tarvelige kløer. I sin desperation efter noget at udfylde sin hverdag med søger han jobbet som handicapmedhjælper for den multihandicappede Waldemar.
- Og herfra kører det ellers bare derudaf.

"Så begyndte Stanley pludselig at græde og fortalte, at han i lang tid havde gået med to par bukser på, fordi han var ked af, at han havde så tynde ben."

Døden kører Audi er en finurlig blanding af social og magisk realisme, det er en satirisk skildring af samfundet og velfærdsstaten og ikke mindst, så er det et fantastisk portræt af den enormt mærkelige, ærlige og meget syge Waldemar fra betongettoen, Stentofte. Jeg sad flere gange og småklukkede lidt og sad ligeså mange gange med øjenbrynene hele vejen oppe i pandehåret - som for eksempel da Asger får en overvældende trang til at plukke næsehårene på Waldemars socialrådgiver.

Jeg gav ikke bogen særlig gode anmeldelser, lige da jeg læste den færdigt, hvilket skyldes at jeg egentlig ikke brød mig om hverken den sidste del eller afslutningen - men det er en bog jeg tænker tilbage på som en rigtig fantastisk bog, fordi glemslen rammer det dårlige, så kun det gode står tilbage. Hvilket i dette tilfælde er en meget positiv ting.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar