tirsdag den 9. juli 2013

Ny bog til samlingen

Planlagt indlæg

Jeg er rigtig, rigtig, rigtig vild med John Irving. Så er det sagt.

Den eneste bog jeg decideret kan huske har stået i både min mors og mosters bogsamling er Æblemostreglementet i Gyldendals paperbackudgave. Jeg kan huske at jeg ikke fattede en skid af, at der skulle være sådan et grimt æble på ryggen og at titlen var svær at læse. Da jeg var 15-16 år lagde min mor Verden ifølge Garp ind på mit værelse og sagde, den skal du simpelthen læse. Det gjorde jeg ikke, den var svær. Men da hun købte den til mig på loppemarked i sommers læste jeg den. Og elskede den. Og begyndte den samme samlermani som hende - min mor har alle John Irvings bøger og et par stykker af dem har hun både på engelsk og dansk, så mange af ryggene er velkendte fra mit barndomshjem. Selvom jeg ikke kan prale af at have læst mere end to af hans bøger, så har jeg allerede en samling på 11 stående og mangler ikke ret mange mere. Det er heller ikke nogen jeg har travlt med at få læst - jeg nyder sådan at læse dem, have dem stående og ja, indrømmet, jeg har også lidt svært ved sådan rigtigt at komme igennem dem, hvilket er en skyld jeg skyder på min genfundne interesse for ungdomsbøger. Man kan blive helt forvendt til, at der ikke står ret meget på siderne og så når man sidder med en to-binds-satan af en stor roman med ualmindeligt mange ord på hver side, så kan jeg i hvert fald godt på lidt sved på panden. Selvom det ikke er kringlede eller kedelige sætninger, snarere tværtimod.

I efteråret, i forbindelse med udgivelsen af I én person var John Irving et smut forbi Helsingør, hvor min mor og jeg var inde at se ham i en samtale med en journalist, jeg ikke kan huske hvad hed. Det var fantastisk. Han er virkelig en sjov og inspirerende mand - lille og rynket, med gamle bryderskavanker og overvindende indstilling til alting. Jeg var nødt til at sidde og tage noter, fordi at der var for mange kloge ord at rumme. Det var også et stort øjeblik for min mor, der har været så dedikeret fan af hans bøger siden hun gik i gymnasiet og jeg er glad for, at have oplevet det sammen med hende.

Som jeg dog snakker. Det eneste jeg ville med det her blogindlæg var egentlig at vise min nyeste Irving-bog frem. Min kæreste var forbi i dag, med en lille gave hun havde fundet i en genbrugsforretningen - A widow for one year i en sød pocket udgave, som virkelig er meget pænere end den danske hardback, jeg i alt hast havde købt med hjem fra forretningen. Så glad for den og jeg glæder mig godt nok meget til at læse ham på originalsproget. Tak, Pernille-skat <3

2 kommentarer:

  1. Jeg er SÅ enig med dig. John Irving er og bliver også en af mine yndlingsforfattere, og som dig har jeg heller ikke læst hele forfatterskabet endnu; det er okay at 'spare' lidt på dem. Men jeg kan ihvertfald også stærkt anbefale 'Hotel New Hampshire'. Har også læst 'Sidste nat i Twisted River'; den var god, men blæste mig dog ikke helt så omkuld, som hans andre bøger jeg har læst har gjort :)

    SvarSlet