søndag den 18. august 2013

En flænge i himlen



The fault in our stars
John Green
Penguin, 2012
9780141345659

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg aaaldrig græder til bøger, men jeg vil også lyve hvis jeg prøver at påstå at jeg græd til denne. Jeg græd ikke. Jeg hylede! Hylede og hulkede, så snottet sad fast. Ja, jeg var ikke noget kønt syn, da jeg nåede til de sidste sider af The fault in our stars. Heldigvis var jeg alene hjemme.


Bogen handler om kræftramte Hazel, der konstant lever lige på kanten lige mellem liv og død. Hendes kræft er så slem, at det eneste lægerne kan gøre at holde hende i live. Fordi hendes lunger er så pissedårlige til at være lunger. I en supportgruppe for kræftramte unge møder hun den karismatiske, etbenede Augustus - mere behøver jeg vist ikke at sige.

"You're a virgin?" I asked surprised
"Hazel Grace," he said, "do you have a pen and a piece of paper?" I said I did. "Okay, please draw a circle." I did. "Now draw a smaller cirkel within that circle." I did. "The larger circle is virgins. The smaller circel is seventeen-year-old guys with one leg."

Jeg vidste godt at den her bog ville spille på hele følelsesregisteret allerede inden jeg gik i gang med den, så egentlig var jeg ikke overrasket, hverken da jeg kluklo lidt af Hazels fantastiske, bidende bemærkninger, da jeg sukkede forelsket over Augustus' søde væsen eller da jeg til slut i bogen vrælede som en, der umuligt lige kunne være fyldt 21. Da jeg var færdig, var det eneste jeg havde lyst til at begynde forfra fra første side, hvilket desværre blev besværliggjort af, at klokken var 3 om natten, fordi jeg ikke bare kunne lægge den fra mig og gå i seng som en normal person. Da jeg havde vendt den sidste side, sad jeg og krammede bogen i hænderne uden at vide om jeg skulle rive den i stykker, kaste den ud fra altanen eller overdynge den med snottede kys og ja, netop starte forfra. Det er længe siden at jeg er blevet så latterligt, overdrevet involveret i en bog og det vil jeg gerne takke John Green for. Tak.

Du skal læse The fault in our stars, hvis du kan læse.

10 kommentarer:

  1. "Du skal læse The fault in our stars, hvis du kan læse.", hvor er du god. Jeg elsker John Green (som du ved), og hvor du dog fremstiller denne bog på præcis den måde, den fortjener det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Tak! Og tak for den evige anbefaling ;)

      Slet
  2. Hvis du kan læse... åh ja! Helt enig

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var svært at finde en bedre grund ^^

      Slet
  3. Den er SÅ god, og SÅ rørende. Jeg var helt ødelagt, efter jeg havde læst den! Åh.

    John Green <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig. Jeg må have mere!

      Slet
  4. Jeg læste den, og kom i en af de største bogkriser, jeg nogensinde har oplevet. Jeg kunne ikke lægge den fra mig, og havde mest af alt lyst til at læse den forfra igen og igen. Ingen bog kunne jo nogensinde give mig den følelse, som den havde gjort. Det er en helt fantastisk bog, som jeg virkelig også vil anbefale alle at læse! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er simpelthen så fantastisk. Alle må læse den!

      Slet
  5. Nå men jeg kan læse, så mon ikke jeg snart skulle få læst denne, hehe ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæhæ. Jeg har argumenteret godt for min sag :D

      Slet