onsdag den 4. september 2013

Om at læse to bøger, der ligner hinanden

I øjeblikket læser jeg En bøn for Owen Meany og Kunsten at gribe livet.

Begge bøger har jeg været i gang med utrolig længe, hvilket ikke skyldes at de på nogen måde er dårlige eller kedelige. Nærmere skyldes det, at jeg ikke kan læse dem samtidig. Jeg kan simpelthen ikke og det kommer altså fra en, der uden problemer kan læse tre bøger på samme tid uden at rode rundt i hverken personer eller handling - men lige med dem her... Nej.

Som jeg også tidligere har nævnt på bloggen, så er det meget tydeligt at Kunsten at leve livet er inspireret af John Irving - forfatter til En bøn for Owen Meany. Desværre er det ikke kun sprogligt de minder om hinanden, men også på opbygningen.

Kunsten at leve livet handler blandt andet om den lille, spinkle dreng, Henry, der spiller hulens godt baseball, er lidt fåmeldt og genert og generelt måske har det lidt svært med college. Han bor på værelse med den udadvendte, homoseksuelle, belæste Owen, som vi følger sideløbende inklusivt alle udskejelser.

En bøn for Owen Meany er fortalt igennem Johnny, der har det lidt svært ved skolen, det sociale og det familiære. Han bedste ven, den vise, religiøse, lille, spinkle og skingre, Owen er hans faste følgesvend gennem livet og lærer ham om des goder og dets modbydeligheder på én og samme tid.


Så i Kunsten at gribe livet er Owen stor, udadvendt og yderst homoseksuel. I En bøn for Owen Meany er Owen lille, skinger og i særdeleshed speciel. Jeg kan ikke lade være med at blande det hele sammen og blive mega forvirret, når jeg læser dem samtidig og det irriterer mig helt vildt, for jeg vil gerne læse dem samtidig... Det kan bare ikke lade sig gøre. Øv, Ida.


Jeg har med vilje sørget for at vores overlækre gardiner er med på billedet.
Selv tak.

4 kommentarer:

  1. Det er simpelthen så frustrerende, når bøger minder for meget om hinanden. Jeg læser også gerne flere bøger af gangen, men nogle gange støder jeg virkelig også på bøger, som jeg bare ikke kan læse samtidig, fordi jeg får blandet det hele sammen, og slet ikke får noget ud af hver enkelt bog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dem skal man lige huske at undgå. Haha.

      Slet
  2. Det kan være dybt frustrerende hvis to bøger ligner hinanden for meget. Jeg forstår din irritation!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Vil du være med i en støttegruppe?

      Slet