søndag den 6. oktober 2013

Madame Bovary

På samme måde, som jeg kommer ud for at jeg betingelsesløst elsker en karakter, så kommer jeg også ud for det modsatte. At jeg hader alt ved en karakter - og dette tilfælde er det slet ikke fordi, at karakteren er usympatisk eller der på anden måde er noget galt med hende. Tværtimod.

Jeg kunne ikke fordrage Emma Bovary. Aldrig nogensinde har jeg oplevet, så gennemført et irriterende og tarveligt menneske. Hendes evige higen efter noget, der var bedre end hvad Charles kunne give hende. Hvorfor giftede hun sig med Charles, når han bare er så dum? Jeg forstår det simpelthen ikke. Jo, det var selvfølgelig en anden tid, men det er også den eneste indikator for det. Ellers opfører hun sig da helt som en platinblond mæhæ med skødehund i Gucci-tasken. Føj, for et kvindemenneske. Jeg kunne sagtens genkende mig selv i rigtig meget af det hun gjorde og følte, men derfra og så til at hun rent faktisk gør alle disse ting. Bedrager, lader sig tage ved næsen af åbenlyse ungkarle og bare bruger løs af alle de penge de sådan set ikke har. Årh, Emma. Hvor er du bare en forfærdelig, fucking pain in the ass.

Men jeg er vild med bogen, må jeg hellere indskyde. Jeg er vild med alle Emmas nuancer, selvom de nærmest alle sammen irriterede mig. Det er fantastisk, hvordan man kan gennemarbejde en karakter så grundigt, at de virkelig bliver levende. Jeg er også helt sikker på, at der findes nogen der elsker Emma på samme måde som jeg hader hende. Det er fedt. Det er god litteratur.


12 kommentarer:

  1. Jeg elsker dine love/hate indlæg, det er en sjov måde at snakke om bøger på uden det skal forholde sig til handling, teknikker og alt det andet man nu kan snakke om.
    (Derudover må jeg virkelig snart have læst den bog!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du' søøød! Tak - og ja, det skal du altså. Iz good.

      Slet
  2. Jeg synes altid, at det er et tegn på en meget dygtig forfatter, der kan få sin læser til at nære så stærke følelser for en litterær karakter :) Tænk, at man kan både hade og elske en fuldstændig imaginær konstruktion! Det er da lidt imponerende - og noget af det jeg elsker allermest ved at læse i det hele taget :)

    (Og så er jeg i øvrigt helt enig med dig - jeg synes det er en fantastisk bog, og mest af alt fordi jeg afskyr den gimpe!) :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk vildt imponerende - jeg er helt enig. Ren magi.

      Åh. Tak! Gimpe er en fantastisk label at sætte på hende! ^^

      Slet
  3. Umiddelbart lyder det som en bog jeg godt kunne tænkte mig at læse, men på den anden side så skal jeg bare tage mig så meget mere sammen når det er en klassikker.. og så 'skræmmer' det mig lidt, at den er på over 400 sider.. Det er jo ikke særlig meget, men når det er en klassiker så synes jeg bare det er meget ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var også lidt bange for den, men havde den fordel at jeg skulle sidde en helvedes masse i tog, da jeg læste den - så kom igennem!

      Derudover, så synes jeg faktisk ikke at den var synderligt tung. Jeg havde i hvert fald forventet meget værre, men det kan også godt være fordi jeg har læst en nyere oversættelse :)

      Slet
    2. Forresten, er det en del af en serie fra Gyldendal? altså hvor man kan finde andre klassikere i samme design/stil? Det tænkte jeg, at du som boghandler-elev måtte vide noget om :D

      Slet
    3. Det er det nemlig! :D jeg har også skrevet lidt om dem her: http://mitsuperego.blogspot.dk/2013/08/gyldendal-klassikere.html?m=0

      Slet
  4. Jeg kan virkelig godt lide Bovarypigen. Jeg synes hun er en passende kompleks karakter, men jeg kan sagtens følge din kirtik; hun er forkølet ud over alle grænser, men samtidig er hun også en drømmer, og jeg synes det er intet mindre end fantastisk, at Flaubert formår at skildre den kvindelige fortabelse i litteraturen, som også gør, at Emma fortaber sig i dele af livet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - hun er vanvittigt nuanceret. Det er så fantastisk, at han ikke har forudbestemt, hvad læseren skal synes om hende. :)

      Slet
  5. Jeg kan virkelig godt lide Flaubert romans netop på grund af de mange lag han indarbejder i karakteren. Jeg tror ikke, Emma skal være decideret likeable - blot fyldt med psykologisk dybde. Og dét er hun.

    SvarSlet