søndag den 17. november 2013

En bøn for Owen Meany

Som nogen måske skarpt kan observere, så har jeg ændret titlen på disse indlæg fra Love/hate (hvad fanden var det for en sucky titel ...) til Had-/kærlighedsforhold. Meget pænere.

Det er et stykke tid siden, at jeg langt om længe blev færdig med En bøn for Owen Meany. Det tog mig tre måneder at læse den færdig, hvilket ikke skyldes at det er en dårlig bog overhovedet. Der er bare så meget af den. Af samme grund følte jeg ikke for at anmelde den. Har simpelthen været for længe om at læse den til at en anmeldelse ville hænge sammen på nogen som helst måde.

I stedet vil jeg bruge dette indlæg på at fortælle lidt om Owen Meany, som hurtigt har forvandlet sig til en af mine absolutte yndlingskarakterer of all time.


Owen Meany er en lille fyr med en mærkelig stemme. Faktisk en ekstremt lille fyr med en ekstremt mærkelig stemme. Man kan sige, at han ligefrem er karikeret, hvilket ikke ville komme bag på nogen, der har stiftet bekendtskab med John Irvings forfatterskab. Karikerede personligheder er et fast inventar og Owen Meany lever helt op til denne tese.

En bøn for Owen Meany er fortalt igennem jeg-personen, Johnny, som er en ganske 'neutral' karakter efter Irvings standarter, hvilket passer godt i forhold til, at han ikke overshiner Owen Meany, men tværtimod utrolig objektivt, i forhold til deres personlige involvering, fortæller historien om ham. Guds talerør, en dreng, der udvikler sig til at være en helt utrolig heltefigur.

Owen Meany er morsom og han rører læseren til tårer. Han er en original og fuldstændig gennemført karakter. Alle hans handlinger er gennemtænkt ned til aller sidste bevægelse og bevæggrund. Lige fra hans hærværk på både skole og affektionsværdier til hans deltagelse i Vietnamkrigen. Jeg græd som pisket, da jeg trak mig igennem bogens sidste sider - for det var en kamp. Jeg vidste at noget virkelig, virkelig ubehageligt ville ske, for det havde Owen Meany fortalt mig. Jeg vidste bare ikke hvornår, før en skæbnesvanger dato blev afsløret. En dato Owen Meany kendte fra et varsel Gud gav ham i sine tidlige teenageår. Men nu vil jeg heller ikke afsløre for meget. Kun anbefale den til alle, der holder af skæve karakterer og fantastiske historier.

2 kommentarer:

  1. Irving kan bare noget. Er igang med 'Indtil jeg finder dig'. Den er god, men er simpelthen gået i stå midtvejs. Det er som om der er så mange oplysninger og detaljer at den bog bare ikke kan læses hurtigt. Synes det gælder for flere af Irvings bøger, det ændrer dog ikke på at jeg elsker alle dem jeg har læst so far :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Min mor har godt sagt at Indtil jeg finder dig er en smule tung i rumpetten. Men helt enig - Irving læses langt fra på én dag. Han nydes!

      Slet