torsdag den 5. december 2013

Jonesy gone wrong


Bridget Jones - Vild med ham
Helen Fielding
Lindhardt & Ringhof, 2013

Da jeg fik nyheden om mere Bridget Jones:


Da Indeks Retail spoilede den i forbindelse med fremvisning af årets julekataloger:


Da jeg endelig slog mine fede fingre om den danske oversættelse:


For midt i, at jeg bare glædede mig så herre meget til et nyt skud Bridget lige durk ud i årerne, så havde jeg glemt en ganske væsentlig detalje:

Bridget Jones er faktisk ganske kedelig i bogform. Undskyld, men det synes jeg. Jeg har Nynnes Dagbog at sammenligne med og selvom det måske er en dansk spinoff af selv samme, så er det simpelthen bare så meget mere vellykket....

For jeg griner af og med Nynne! Jeg krummer tæer sammen med hende, jeg græder med hende og jeg har lyst til at stikke hende en på kassen. Med Bridget sidder jeg med bogen og tænker på alt muligt andet. Ikke én eneste gang åbnede jeg munden for at grine. Dét alene er jeg så skuffet over... nu troede jeg lige, at jeg skulle have en rigtig skæg læseoplevelse. Og så sad jeg fandme bare og tudede 10 sider inde. 15 sider inde var det stoneface og sådan fortsatte det resten af historien igennem. Ikke mange følelser kom op at vende, med undtagelse af en lille smule afsky, når Fielding lod sig inspirere af den spirende husmorpornoindustri og lod detaljerne være en smule for billedlige. Desuden er jeg træt af at læse såkaldte 'dagbøger', der ikke forholder sig til sin genre. For hvor mange kan egentlig præcist gengive samtaler i sin dagbog? Og hvor mange holder en spændingslinje i sin dagbog? Det er noget forbandet pis, der kan undskyldes max tre gange i løbet af handlingen. Ikke hver eneste dag... så kan du ikke kalde det dagbog. Så skal du bare kalde det bog.

Den nye Bridget havde selvfølgelig lyse sider - jeg var for eksempel helt tosset med ynkelige, afdankede Daniel Cleaver. Hvis han havde fået mere 'pagetime', så havde jeg måske godt kunne klemme hende op på 3 i stedet for 2 stjerner på Goodreads. Fantastisk med en karakter, der er et gennemført svin og ikke bare prøver at gemme det lidt rundt omkring. Hendes søn var også ganske nuttet. Datteren lidt neutral. Bridget, derimod. Eller Jonesy, som hun så fint blev rundt omkring. Ej, undskyld. Men det var sværere at sætte Renée Zellweger ind og undskylde hende denne gang. Det der Twitterstunt var nærmest utilgiveligt. Storfed fyfinger, Fielding.

Jeg tror bare at jeg vil nøjes med at se filmene. For de holder satme 100! Vild med ham bliver ikke en hasteinvestering. Den er pænt afleveret tilbage, som det læseeksemplar det nu var. Men jeg kunne godt finde på at genlæse den, når den kommer i udgave-der-passer-til-dem-jeg-har. For Daniel Cleavers skyld. Og måske også lidt for Bridgets skyld, når jeg er færdig med at være skuffet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar