mandag den 30. december 2013

Juulegaver

Juleaften er en skønherlig aften, tilbragt i familiens skød, med verdens bedste mad, akavet vandren om et træ, man har slæbt med ind i stuen, et forsøg på at synge med, uden for 21. år i træk at kunne rytmen, mere mad ovenpå alt for meget mad og selvfølgelig øjeblikket, hvor der skal pakkes gaver ud. Jeg kan bedst lide maden, hvilket også skyldes at der er småbørn i min familie. Gaverne bliver hurtigt lidt kaotisk. Og der er brune kartofler. Hallo.

Men ikke desto mindre, så er jeg stor fan af at give og modtage gaver! Jeg havde strukket mig til kun at købe 80% af mine gaver i Bog & idé i år, således at min lillesøster ikke fik alle sine gaver fra Bog & idé og jeg i stedet stod og så noget så sur ud i køen til H&M med tøj i armene, som bare var træls ikke fandtes i min størrelse. Resten stod på boggaver og det varmede mit hjerte, hvordan de alle blev godt modtaget. Med undtagelse af, at min mor blev skuffet over, at jeg ikke havde fået skrevet i hendes og derefter vendte på en tallerken og spurgte om den kunne byttes til En mand der hedder Ove (jeg gav hende Den hundredårige). Min søde mor.

Selv, fik jeg en masse kontanter som, hvis jeg er ganske ufornuftig, skal bruges til en Pikachu hoodie, Left4dead computerspil og Walking Dead-tegneseriehæfter. Hvis jeg er fornuftig, alt det køkkenudstyr jeg ikke ejer.
Jeg fik også sådan cirka verdens blødeste badekåbe (som jeg har nedtur over, at jeg ikke kan have på på arbejde), et par benvarmere, gavekort til H&M og Fona og ... EN BADEFERIE! Min mor har købt en badeferie i Tyskland til min bror, søster og jeg. Det bliver freaking awesome. Jeg gider ikke at barbere mine ben inden. Thank you, Caitlin Moran.

Jeg har også fået en masse fine gaver af søde Michella. Vi er på adventsgaver og hun ved lige præcis, hvordan man kæler for den indre nørd.


I adventsgaver fik jeg Can you survive the zombie apocalypse (!!!), Pokémon manga, Jennifer Lawrence og goofy iPhone covers. I julegave fik jeg et X-Men tegneseriehæfte. Helll yesss...

Udover dem jeg har fået af Michella, har jeg dog ingen bøger fået i julegave. Og min familie synes det var sært, at jeg ønskede mig gavekort til Bog & idé ... såh. Jeg har spenderet min løn på julegaver til mig selv. Sagen er, at jeg altid lover mig selv en tatovering i gave, men så ender jeg med at bruge pengene på alt muligt andet. Men det er det smukke ved at give sig selv gaver - ja, man kan også skuffe sig selv. Dog ikke med denne høst!


Lolita i Gyldendals fine, fine nye klassikerudgave (som jeg også har snakket om her), Harry Potter and the Order of the Phoenix, som vi fik retur fra en kunde i går og som havnede i min taske i dag - mangler den totalt meget i samlingen! Og to The Hunger Games fan-bøger. Yay.

Glædelig det-er-overhovedet-ikke-jul-mere! Jeg håber (og kan se) at I også har fået nogen fantastiske gaver.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det et hyggeligt indlæg, og hold bøtte hvor er jeg god til at give gaver (selvom jeg ikke lige stikker den badeferie der, wow)! Glædelig det-er-overhovedet-ikke-jul-mere! til dig også ^^

    SvarSlet
    Svar
    1. SÅ GOD TIL AT GIVE GAVER! *sneglespor*

      Slet