tirsdag den 25. marts 2014

Drengen på Schindlers Liste


Drengen på Schindlers Liste
Leon Leyson
Gyldendal, 2014

Leon Leyson er en af de yngste jøder, der blev reddet af Oskar Schindler under Anden Verdenskrig - han har skrevet denne bog om sine oplevelser under Holocaust. Han døde dagen efter han havde afleveret sit manuskript.

Drengen på Schindlers Liste er i følge bagsiden henvendt til børn fra 10 år. Jeg har (rettelse, havde) det ambivalent med, at den går så langt ned i aldergruppe, for forpyffer, der er ikke lagt fingre imellem. Som i overhovedet ikke så meget som en lille bitte lillefinger. Slet ikke. Leyson udleverer sine oplevelser benhårdt. Hvor skræmmende det end er, så må jeg også give mig for, at det er latterligt vigtig læsning, oveni at det er virkelig, virkelig godt. Jeg var fuldstændig opslugt, hvilket jeg er vis på ikke kun skyldes, at jeg har en interesse for emnet. For det her er en god bog. Vi hører om hele handlingslinjen fra da Polen besættes, til når ghettoerne oprettes i Kraków og til Schindler begynder at rekruttere jøder til sin fabrik. Og så har den livet efter krigen, hvor det hele skulle samles op og gøres godt igen, hvilket man virkelig bare ikke gør natten over.

"Hvor mange af dem har du lavet i nat?" spurgte han.
"Cirka tolv," pralede jeg. Schindler smilede og gik videre hen til min far, og de grinede af noget, jeg ikke kunne høre. Senere fandt jeg ud af, at en behændig arbejder let kunne have fremstillet dobbelt så mange."

Jeg synes det er svært at skrive en ordentlig anmeldelse af bogen her. Der er så latterligt mange følelser involveret, at jeg ikke kan finde ud af det, uden at blive alt for sentimal eller alt for ironisk distanceret. Så jeg vil ikke sige mere nu - kun anbefale den meget, meget varmt.


4 kommentarer:

  1. Dén vil jeg gerne læse!! Havde slet ikke hørt om den før!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også bare så god! Gør det :D
      Altså, den udkom på dansk for 14 dage siden - havde heller ikke hørt om den før det.

      Slet
  2. Den lyder virkelig interessant, jeg er meget fascineret af bøger om den periode, og denne her lyder virkelig god!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var helt vild med den - hvis du interesserer dig for det, synes jeg du skal kaste dig over den! Om ikke andet er autentiske værker guld værd ^^

      Slet