søndag den 20. juli 2014

At læse serier

Jeg kan huske, da jeg var yngre og jeg uden at at tøve kastede mig over den ene serie efter den anden. Heartland, Skammer-serien, Silas-bøgerne, Det lille hus på prærien. Der var ikke den serie, der virkede intimiderende eller skræmmende, så længe den var lavet til det yngre publikum, så jeg kunne følge med. Øjs, hvor fik jeg læst mange serier (både helt og halvt færdige. Gik død i Silas) og det var altså rart. Jeg kan virkelig godt lide, hvordan man kan følge med i karakterernes udvikling i en serie og hvordan man 'tålmodigt' må vente på at få svar på rigtig mange ting.

Men alligevel så læser jeg ikke ret mange serier mere. Jeg begynder og så går jeg i stå og kaster mig over noget andet. Jeg føler ikke jeg har tid til at læse så mange bøger med samme plotlinje, hvilket dælme er tyndt og et rigtigt dårligt argument. Selvfølgelig har jeg det! Er det så fordi jeg ikke bliver ligeså dedikeret? Måske. Jeg er i gang med Artemis Fowl og har ikke læst flere end den første i et år, tror jeg snart det er. I hvert fald næsten. Igen fjollet, for jeg har nummer to stående og jeg synes han er awesome. Det sidste bind i Slated-trilogien udkom i marts og jeg er først gået i gang med det nu. Men er vildt begejstret for, at jeg er gået i gang nu. Hvorfor er jeg sådan en sløv padde?!

Jeg tror jeg mangler serier som Harry Potter og The Hunger Games, som ikke giver mig andre muligheder end at læse videre til der ikke er flere. Iz sooo good.


Når det er sagt, så er Shattered faktisk rigtig god. Den har en ret lækker spændingskurve i forhold til de andre, hvilket gør den meget mere behagelig at læse - og dog stadig herre spændende!

Hvordan har I det med at læse serier? Er det uoverkommeligt eller lige til? Har I måske nogle, der kan anbefales?

8 kommentarer:

  1. Åh, jeg hader næsten at læse serier. Jeg hader at begynde på noget, der forpligter og binder mig til det samme handlingsforløb, den samme forfatter og de samme hovedpersoner i flere uger af gangen. Jeg føler mig så 'fanget' på en eller anden måde, og det er så uendeligt frustrerende, for ofte giver jeg slet ikke serierne en chance. Og så er man jo heller forpligtet, medmindre man har lyst til at være det. Men det er virkelig en vedvarende konflikt for mit vedkommende, og jeg ender ofte med at undgå serierne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også noget af mit problem ligger i, at det virkelig mange sider om lidt det samme. Tror jeg, indtil jeg går i gang. Så er det jo i virkeligheden ret fedt ^^

      Slet
  2. Jeg kan næsten ikke undgå serier, eftersom en af mine yndlingsgenrer er fantasy, og her er det åbenbart umuligt for forfatterne at begrænse sig til én bog :-D

    Jeg har det fint med at læse serier, men kan ind imellem godt strække dem lige lovlig langt, så der går flere år fra, at jeg begynder på en serie og frem til, at jeg afslutter den. Jeg har besluttet mig for, at jeg skal blive bedre til at afslutte serier hurtigere, og det er jeg så småt begyndt at øve mig i...

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Årh, det er rigtigt - det er umuligt, at holde styr på fantasy-bøger, hvis ikke man har et kendskab til dem. Det kan jeg i hvert fald mærke nede i butikken ^^'

      Tjah, en god serie burde også kunne holde til at man lader den ligge i et par år - synes jeg :)

      Slet
  3. Jeg er heller ikke så god til serier længere, men da jeg var barn slugte jeg f.eks. serier på 20-30 bøger om Jenny og hendes heste, og Puk på kostskole og så videre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt, hvordan det var nemmere som barn - måske fordi vores to-read bunke ikke var så høj dengang? :P

      Slet
  4. Jeg læser stadig serier, og elsker dem, men jeg kan mærke at mit læsemønster er begyndt at bære præg af at jeg er blevet mere kræsen og vurdere min tid anderledes. Hvis jeg falder over en helt ny bog, som er en serie, så undersøger jeg altid hvor mange bind der er, før jeg går i gang. Er der mere end fire bind i alt, eller er ikke alle udkommet endnu, så må jeg indrømme at den ryger længere ned på min to-read liste, end ellers. Er det derimod en triologi, og især hvis alle tre er udkommet, ja, så får den lidt højere placering.

    Årsagen er at jeg simpelthen ikke længere kan overskue tanken om en helt ny serie på 17 bind, hvor historien trækkes i langdrag konstant. Den slags har jeg bare snart fået nok af. Se på True Blood, House of Night m.fl. - Jeg går fuldstændig død, og jeg synes jeg ser det samme plot igen og igen i hvert bind. Før har jeg være utrolig glad for Black Dagger Brotherhood, men efter at have opdaget at serien nu fortsætter i bind nr. en million og stadig ikke har udsigt til at stoppe (og forfatteren endda er gået bort fra sit titel-linje) må jeg indrømme at jeg er Virkelig tæt på at skippe den. Jeg orker bare ikke Så mange bøger i samme serie.

    Oftere og oftere tager jeg mig selv i at lede efter deciderede enkelte bøger. Sidste gang jeg købte bøger hjem, gik jeg endda efter at finde en del af den slags, hvor der ikke var en fortsættelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dælendylermig også vildt, når de kommer over 10 bind. Tror aldrig jeg har læst en serie færdig, der var så lang, hvilket nok også skyldes at jeg taber interessen på halvvejen og så får jeg den bare ikke samlet op igen, fordi der er så mange andre bøger der også er interessante. Enkeltstående bøger er bestemt rare og uforpligtende! ^^

      Slet