fredag den 18. juli 2014

En 'supernatural' kedelig læseoplevelse *sad face*

"Squirming in the passanger seat, Sam thought, I swear to God, if he starts petting the dashboard again, I'm walking to New York."



Supernatural - Nevermore
Keith R.A. DeCandido
Titan Books
2008

Hvis jeg skal nævne tre ting jeg har lært efter at have læst den første spin-off roman på den uendeligt awesome serie, Supernatural, så kan jeg godt. De kommer her:

  1.  Sam har lange ben
  2. Dean kan godt lide rock-musik
  3. Det er herre svært at parkere en Impala

Og den hemmelige 4'er:

Hvis det er sådan her der ser ud inde i Sams og Deans hoveder, så er jeg taknemmelig for at Supernatural ikke har voice-over.


Dialogen er som sådan meget morsom - meget tro mod serien. Alle de lange stykker mellem dialogen ... som lange ørkener uden vand i sigte, med en backpacker fyldt med mursten limet fast på ryggen med permanentklæbebesværgelsen og en, der snakker højt og længe ved min side. Alt fra (lange) beskrivelser af de dårlige parkeringsfaciliteter til funfacts, som man åbenbart skal slæbe sig igennem bogen for at få glæde af (som om det er vigtigt) og dybdegående beskrivelser af glæden ved rock-musik.


"The front of the Impala was blocking the driveway a little, but Dean figured they were going to be in the house of the guy they were blocking, so no big deal, and it beat trying to find somewhere to parallel park."

Og handlingen. To handlinger, der kørte side om side og kunne få Winchesterbrødrene til at slås lidt indbyrdes om, hvilken 'case' der var første prioritet. Abberlabber. En med et larmende spøgelse hos en ven af Ash (så begejstret for lidt Ash, selvom han ikke fysisk fik lov at være med) og en med Edgar Allan Poe-mord. I hvert fald næsten-Edgar-Allan-Poe-mord. To sager, der havde været da bomb i serien, men bare virkede til at falde lidt i baggrunden i bogen. Det var lidt som om at Sam og Deans personligheder var vigtigere og det havde også været ganske godt, hvis forfatteren havde givet dem lidt mere dybde. Men nej...


Generelt var det bare en meget lang bog. I stedet for 300 sider kunne den måske have været på 100/150 og så stadig have bevaret lidt charme. Selv for kæmpe fans af Supernatural vil jeg ikke anbefale den. Som min kloge kollega, som jeg fælleslæste den med, skrev på Goodreads:

"Nogle bøger er gode-dårlige og andre er bare dårlig-dårlige.."

Jeg gav den to stjerner, fordi det er Supernatural og fordi den dog havde passager, der var ret spændende. Men jeg tror godt jeg kan afholde mig fra at læse mere i serien. Mildest talt.


Hurra, for Supernatural gifs <3

2 kommentarer:

  1. Åh nej hvor ærgerligt! Jeg har lige læst en Doctor Who bog og haft nogenlunde den samme oplevelse, den var dog kun 100 sider, så det var til at overkomme. Det er da også langt for sådan en "tv-serie-bog"; 300 sider...

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er heldigvis i pocket-format, men med normal skriftstørrelse, så der står ikke så meget på hver side. Men den er stadig uendeligt lang!

      Jeg tror bare generelt ikke det duer basere en bog på en film/serie, fordi den bare kommer til at mangle alle de lag, der skal til for at man kan leve sig ind i historien på skrift :(

      Slet