onsdag den 2. juli 2014

Roskilde-læsning

Lige nu sidder jeg nok i en mudderpøl på dyrskuepladsen i Roskilde. Måske spiller jeg øl-bowling, måske er jeg til koncert, måske udforsker jeg campingpladsen eller måske sidder jeg og læser. I tilfælde af, at jeg læser, er det i en af de to bøger, jeg har udvalgt til at tage med på festival!

I år var det et svært valg. Jeg føler ikke rigtigt for at udsætte nogen af mine bøger for den belastning det er, at være pakket i en festivaltaske. Men jeg vil heller ikke undvære dem. Valget er faldet på to, der kan erstattes, såfremt de skulle gå i stykker - to bøger jeg glæder mig meget til at læse og genlæse! (mens jeg skriver dette)



Scott Pilgrim's precious little life, som er en tegneserie og som jeg købte for et godt stykke tid siden efterhånden. Jeg er tosset med filmen, som blandt andet har Michael Cera og Mae Whitman på rollelisten og jeg glæder mig til at se om den ligeså awesome som bog.

Og Superego, som bloggen er opkaldt efter og som jeg vil genlæse som et led i at jeg vil genlæse alt af Jakob Ejersbo i år. Den er næste i rækken og jeg tænker det er perfekt festivallæsning med små noveller om fucked up unge mennesker.

Jeg håber future me (som er present me, når det her bliver udgivet ...) nyder sin Roskilde-festival med eller uden bøger og at I stadig har en dejlig uge!

2 kommentarer: