fredag den 25. juli 2014

You might belong in Hufflepuff, where they are just and loyal

Jeg synes det er sjovt, hvordan valget af et yndlingskollegium siger så uendeligt meget om folk. Det kollegium, hvor man ville høre hjemme, skulle man have været så heldig at ens brev ikke (fucking) gik tabt i posten. Eller det kollegium, som man ville ønske, at man hørte hjemme på.

Da jeg oprettede mig som beta bruger på Pottermore blev jeg efter at have taget deres test meget ærligt placeret hos Ravenclaw ... og det var jeg ikke rigtigt tilfreds med, trods at Ravenclaw klart var favoritten, da jeg var yngre. For hos Ravenclaw skal man gætte gåder, for at komme ind i opholdsstuen. Jeg forestiller mig, at jeg helt Neville-agtigt ville stå og vente på, at en kunne lukke mig ind. Jeg er røvdårlig til gåder... Men faktisk passede beskrivelsen af en Ravenclaw-elev overraskende godt, så jeg kom i lidt af en identitetskrise.

Hufflepuff derimod (hvor jeg blev placeret, da jeg et halvt år senere oprettede en ny bruger bare for at se, om det nu kunne være rigtigt, at jeg var Ravenclaw. Endnu større krise) ligger jo lige i nærheden af køkkenet. Og det er jeg tosset med. Retfærdig og loyal, synes jeg også er fremragende karaktertræk. Ambitiøs og hårdtarbejdende. Ikke helt ved siden af, hvis jeg nu selv skulle sige det. Jeg kan også skrækkeligt godt lide gul, så det ville passe mig glimrende at gå med gult (og sort) slips.

Hogwarts, hvor blev mit brev af? Suk.

Så nu ved I det. Jeg ville være Hufflepuff 4 sure.


Hvilket kollegium foretrækker du og er det det samme, som du muligvis ville være blevet fordelt til?

12 kommentarer:

  1. Hvor er det et fint indlæg! Slytherin, men Hufflepuff hvis man tror på den utroværdige hjemmeside til Pottermore!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig oplevet noget så sjovt, som da din computerskærm blev gul og du næsten græd efter den test <3

      Slet
  2. Jeg blev fordelt på Hufflepuff på pottermore og i starten var jeg knap så glad for det, men jeg havde heller aldrig tænkt over hvilket hus der var mit.
    Jeg kunne dog ikke se mig selv om nogle af de andre. Til gengæld er jeg blevet glad for mit hus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hufflepuff er et dejligt sted <3 tror jeg. Der er ikke så meget at gå efter, hvis man kigger i bøgerne...

      Slet
  3. Hvor er det sjovt, at du skriver sådan et indlæg - jeg sad netop og tænkte over om jeg nu også er placeret i det rigtige kollegium. I følge Pottermore hører jeg til Gryffindor og da jeg blev tildelt det var jeg egentlig ikke i tvivl om at det var det rigtige, men i perioder er jeg ikke så sikker alligevel. Tilgengæld tror jeg også at de enkelte egenskaber som hvert kollegium værdsætter højest kan tolkes på mange måder og en identitetskrise kan nok ikke undgås på et eller andet tidspunkt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret - og jeg synes virkelig at Pottermores beskrivelser er fantastiske! Man kommer jo til at give dem lidt ret under alle omstændigheder :D

      Slet
  4. Forevigt Hufflepuff <3
    Det er jeg, og det har jeg altid været - også på Pottermore!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan! Altid Hufflepuff :D

      Slet
  5. Jeg er også i hufflepuff :D
    Ved i virkeligheden ikke, hvor jeg helst ville være, og hvad der passer bedst til mig. Identitetskrise much! Tror på, at vi alle har kvaliteter fra alle steder, og det ikke er kollegiet der danner os, men omvendt! (wohoooow, højtflyvende, hva :D:D)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahahaha. Jeg er så glad for, at det ikke kun er mig, der får sådan en krise :D og du har helt ret, deroppefra!

      Slet
  6. Pottermore har smidt mig i Gryffindor, og det synes jeg er helt, helt, helt forkert. Jeg har altid drømt om at være en Ravenclaw, men om jeg er det, aner jeg egentligt ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis bare vi havde fået det brev, så vi kunne være sikre..

      Slet