søndag den 17. maj 2015

DU ER SVÆR, MEN JEG VED BARE DU ER GOD


Jeg er endelig, endelig, endelig gået i gang med at læse Dræb ikke en sangfugl, noget jeg bare har glædet mig til lige siden jeg læste The perks of being a wallflower for hvad ... to år siden. Det er forresten ikke sjældent, at jeg sådan i flere år går og glæder mig til at læse en bog uden at gøre noget seriøst ud af det. Tværtimod, føles det ret crazy faktisk at være gået i gang med at læse den.
(Modsat alle de andre jeg fantaserer om, som stadig står på hylden. I butikken.)

Jeg er ret sikker på, at jeg havde glædet mig til at læse en anden version af samme bog. I hvert fald handler den overhovedet ikke om det, jeg havde forventet den ville handle om - jeg havde dannet mig et indre billede af, hvordan den her bog var i alt den tid, jeg har gået og glædet mig til at læse den, så da jeg endelig købte den og gik i gang, så skulle det næsten være tilfældigt om den rent faktisk handlede om det, jeg har gået og forestillet mig. Tror aldrig jeg så meget som har læst bag på den.
I hvert fald kom både fortæller og miljø fuldstændigt bag på mig og nu bliver jeg lidt forvirret, hver gang jeg samler den op - som om den allerede nu har skuffet nogle uhåndgribelige, luftige forestillinger om, hvad jeg troede jeg skulle læse, men ikke desto mindre så ved jeg bare helt inde i sjælen, at det er en god bog og at jeg også synes det er en god bog. Jeg skal bare lige i gang med den. Den er svær, men jeg ved bare den er god.

Ikke, at jeg normalt stoler på min intuition overhovedet. Det er faktisk lidt foruroligende, at den sådan har fået mig over på sin side.

4 kommentarer:

  1. Jeg har læst den, og jeg synes den var fantastisk! Men det var først nogle måneder før jeg læste den, at jeg fandt ud af hvad bogen egentlig handlede om, og jeg fandt først ud af det da jeg læste en laaang anmeldelse af filmudgaven i filmmagasinet Empire. Der sad jeg tilbage med tanken "så det er dét den handler om!" og det gav mig faktisk endnu mere lyst til at læse den. Hvis jeg ikke havde læst den anmeldelse inden, så tror jeg også at bogen slet ikke ville passe overens med mine forventninger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne være jeg også skulle finde en anmeldelse! Det føles meget som at famle rundt i blinde, når man slet ikke har et begreb om, hvad den egentlig vil. Hvilket er mærkeligt, for det finder jeg jo kun ud af ved at læse den. Hm. Glæder mig, glæder mig til at finde ud af om jeg kan lide den!

      Slet
  2. En af de bøger, der står højt på læselisten, men som jeg bare endnu ikke er gået i gang med. :)
    Kender godt det der med, at man forestiller sig, hvad en bog handler om, og når man så begynder, så er det noget helt andet, det er altid virkelig forvirrende og underligt! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig super underligt! Man skal lige have omstillet sit tankesæt til at passe igen ^^'

      Slet