lørdag den 16. maj 2015

OM AT AMATØRBLOGGE


Jeg synes det er svært at blogge med speciale. Blogge med speciale betyder, at blogge på en blog, der ikke bare handler om mit liv i øst og vest, men som også gerne skal have noget indhold, der er interessant for folk at læse - og lad os lige være drønærlige og sige, at mit liv fandme ikke er særlig spændende at læse om.

Jeg synes det er svært hele tiden, at skulle finde noget interessant og aktuelt at skrive om. Noget der ikke kun er 'nå, men jeg synes fandme' eller 'hold kæft, det er fedt det her!'. Noget, som er interessant og debatskabende og nytænkende. Jeg synes det er svært at formulere mig og stadig beholde mig i ordene, der skaber de hele sætninger og at balancere på pinden mellem seriøs og useriøs. Jeg synes det er svært at tage billeder og camouflere, at jeg bruger min iPhone, fordi jeg ikke har en pivskid forstand på kameraer og lys og eksponering (jeg ville ikke vide om det er det samme) og vinkler. Jeg synes det er svært at tale om bøger generelt og ikke kun om min egen yndslingsniché og det kunne jeg selvfølgelig godt nøjes med, men det er bare ikke tilfredsstillende nok. Jeg vil gerne være klog at høre på i alle aspekter af den boglige verden. Og så synes jeg det er svært at finde tiden. Mellem fuldtidsarbejde, socialt samvær, læsning og andre hobbyer.

Og fordi det er svært gav jeg op - for det er nemt at give op. Og dette indlæg betyder desværre ikke, at jeg ikke giver op igen, men jeg vil egentlig helst lade være. Med at give op. For blogging er fedt og jeg savner at være en del af det.

Mit Superego tager sine første spæde svømmebevægelser tilbage til overfladen af cyperspace.

14 kommentarer:

  1. Jeg kan sagtens forstå det du siger med, at man synes man skal være 'mere' end bare sin egen lille osteklokke, men jeg synes faktisk det er meget hyggeligt at læse sådan nogle 'shit det her synes jeg er fedt'-indlæg eller andet i samme dur. Mange af de der kloge-indlæg, som gerne vil skabe debat, dem ender jeg faktisk tit med at springe over - med mindre det er et eller andet jeg brænder meget for eller har en holdning til.

    Så, altså selvom du synes at det måske er bedre at være meget diversitetsskabende i sine indlæg, så kan jeg nu meget godt lide de lidt 'mindre' indlæg der måske ikke har helt så store armbevægelser, men er hyggeligere. :)

    P.s. enndu en gang en vildt fed ny gif ude i sidebaren! (dem er du gode til at finde! :p )

    SvarSlet
    Svar
    1. De store armbevægelser kan også hurtigt virke meget kunstige, hvis det ikke er noget man rigtigt brænder for - hvorimod de små indlæg selvfølgelig er meeeget passionerede. I hvert fald herfra. Ha.

      Ih, tak! Ja, jeg bruger meget af mit liv på Tumblr og Google </3

      Slet
  2. Det som Maja sagde :-)

    Jeg glæder mig til, når du er tilbage, men det skal endelig ikke opfattes som et pres - kun at du skriver spændende blogindlæg.

    Pøjpøj med svømningen ;-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog - www.denlillebogblog.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, det er jeg glad for du synes ^^ tusind tak!

      Slet
  3. Jeg stemmer i med de to andre - gør det, du gør så fremragende allerede: skriv om det du vil :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Yay! Tusind tak. Det tror jeg simpelthen jeg vil fortsætte med, så! ^^

      Slet
  4. Jeg synes også det kan være hyggeligt at høre lidt fra øst og lidt fra vest. Det behøver ikke alt sammen være så poleret og pænt, og det der gør en blog allerbedst, hvis man spørger mig, er personlighed. Og det har du! - Så jeg glæder mig over hvert et indlæg, du udgiver uanset emnet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har simpelthen så ret - og tusind, tusind tak! Det er jeg bare glad for :)

      Slet
  5. Jeg har savnet dig og din befriende blog her i bogbloggerland. Virkelig savnet. For her er altid så hyggeligt og sjovt at være, og jeg synes netop, at din blog _har_ en retning, og at den er din helt egen. Det væsentligste for mig har altid været, at en blog har en personlig stemme, og det har din virkelig. Den skiller sig ud, og den er et rart sted at komme :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Aw tak, søde Rikke! Det er jeg virkelig glad for. Jeg beholder mit personlige twist, gør jeg! ^^

      Slet
  6. Jeg kan trøste dig med, at jeg altså heller ikke bruger et fancy kamera eller spytter nyskabende og debatstartende indlæg ud til højre og venstre. Jeg kan bare godt lide at snakke om bøger, så det gør jeg. I øvrigt synes jeg også din blog altid har været din egen, og jeg synes tydeligt jeg har kunnet mærke din "stemme" i hvert eneste indlæg jeg har læst. Also, welcome back!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok også i virkeligheden bare den prætentiøse side af mig, der gerne ville have lov til at have en stemme. Som om den har det, tsh.
      Og tusind tak!

      Slet
  7. Bogblogland har også brug for sjove mennesker; folk, der ikke er alvorlige hele tiden. Du er sjov, så det synes jeg godt du må fortsætte med at være. :) — Debatter kan jo sagtens være kloge, uden at lyde alvorlige. (jeg håber det giver mening, det lyder meget godt i mit hoved).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og tak - jeg vil forsøge at holde stilen! ^^ og det er sandt, det behøver ikke være gravalvorligt det hele.

      Slet