mandag den 28. marts 2016

2016 READING CHALLENGE COMPLETED

Da jeg valgte, hvor mange bøger jeg gerne vil læse i år inde på Goodreads, sigtede jeg virkelig lavt. Som i; så lavt man kan sigte, og stadig have et mål at gå efter. Mit mål var på én bog.

Jeg er glad for at kunne sige, at jeg har klaret årets udfordring! (ikke nu ... jeg nåede det (sidst) i januar)
Jeg ville også være en utrolig flov boghandler, hvis vi trådte ind i december og jeg måtte krybe til korset og sige, at jeg ikke havde nået det... så nej, jeg er ikke som sådan stolt over, at jeg har har færdiggjort min challenge og har læst en hel bog færdig, men jeg har også besluttet at det ikke er udfordringen, jeg vil lege med i år. Ved at sætte min mål på en enkelt bog, kan jeg stadig følge med i hvor meget jeg har læst i løbet af året, men uden at jeg presser mig selv til at læse mere, og det synes jeg er rigtig rart.

For jeg er ærlig talt ikke særlig god til at samle bøgerne op, som det står i øjeblikket. Jeg er til gengæld nået til sæson 5 i Parks and Recreations, så det er heller ikke fordi jeg ligger på den lade side.
Jeg har ikke opgivet læsningen fuldstændigt, jeg er faktisk i gang med intet mindre end fire bøger på nuværende tidspunkt og de er alle sammen skide gode. Og dét giver mig blod på tanden til at læse flere bøger, nærmere end at mål på Goodreads gør. Jeg kan nemlig godt lide at læse, og jeg gør det for min egen skyld, og når jeg føler mig presset til at nå et mål, så glemmer jeg sgu, at det er noget jeg gør fordi det er helt vildt fedt. Og når jeg ikke skal nå et mål tør jeg også, at gå i gang med den nye John Irving, selvom jeg ved det vil tage mig en evighed at læse den. Der er generelt mange gode ting ved at droppe Goodreads læsemålet for lige præcis mit læsemønster, kan jeg konkludere tre måneder inde i året. Og hvis konklusionen er anderledes om to måneder, kan jeg heldigvis bare lave et decent læsemål der. Livet (Goodreads) er fuld af muligheder på den måde.


4 kommentarer:

  1. Parks and Recreation er det bedste, der er sket nogensinde (næsten)! Jeg brugte en eksamensperiode på at overspringshandle hele serien og fandt ud af, at jeg på et højere spirituelt niveau kan relate til både Tom Haverford, Ron Swanson og April Ludgate (Og nok også lidt Jean Realphio..) ;)

    Og når du har tændt 5.000 candles for Lil' Sebastian og er færdig med serien, så skal du se The Office US.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ron, April og Andy er mine spirit animals - I can relate so hard!! Og med denne hast er 7 sæsoner slet ikke nok...

      THE OFFICE! Dwight Schrute for President.

      Slet
    2. Okay, måske også Tom. Og Ben! Det er alt for svært begrænse sig.

      Slet
    3. Ben er awesome fordi han er sådan en major nørd! Also, hvornår er der nogen der laver hans Cones of Dunshire brætspil. Would buy!

      Slet